Hvad er Fodboldgolf

Fodboldgolf minder om minigolf, golfbolden er blot skiftet ud med en fodbold. Fodboldgolf er et sjovt spil for alle, uanset alder og kendskab til fodbold eller golf.
Banen har 18 huller som varierer i længde og sværhedsgrad, det gælder ganske enkelt om at sparke bolden i hul på færrest mulige spark.

Spillet henvender sig til alle og er en god ide til:

  • Skolearrangementer
  • Opstart/Afslutning på fritidsaktiviter
  • Sommerfest
  • Polterabends
  • Firma arrangementer
  • Fødselsdage
  • Eller bare en hyggelig dag/aften med vennerne
Dansk Fodboldgolf Unions video

Regler

Den spiller der kommer gennem banen i færreste spark har vundet.

  1. Man må kun spille med fødderne, der benyttes kondisko. Fodboldstøvler er forbudt.
  2. Noter navn på scorekortet.
  3. Bolden placeres mellem de to markeringer og sparkes ud fra (tee-stedet)
  4. Er der en medspillers bold der ligger i vejen, kan den fjernes og lægges tilbage på samme sted.
  5. Rammer en spiller ved sit spark en medspillers bold, bliver spillerens bold liggende på stedet hvor den ender, hvorimod den ramte bold lægges på sin plads.
  6. En spiller kan erklære sin bold uspillelig, hvis den er helt uden for banen. Bolden må så sparkes på ny fra det sted, hvor den oprindelig lå. Der noteres et ekstra spark på scorekortet.
  7. Er bolden ikke i hul på 10. spark, går man videre til næste hul og noteres for 10. spark på scorekortet.
  8. Et spil tager ca 1,5 time ved 4 personer
Medlem af Dansk Fodboldgolf Union