Planteskole for engros og detail

Freys Planteskole & Anlæg er totalleverandør indenfor det grønne område både til private og erhverv. Her er en planteskole med mere end 60 års erfaring, hvor de grønne fingre er gået igen generation efter generation hos den familieejede planteskole.

Få hele pakken hos Freys Planteskole

Vi laver alt indenfor haveanlæg, uanset om det er til den private have eller offentlige grønne park. På vores planteskole har vi 30 forskellige birkesorter og et stort udvalg af planter til haven og anlægget. Vi bestiller også gerne specielle planter hjem efter ønsker og behov.

Vores planteskole lægger stor vægt på et tæt samarbejde med kunden, hvor vi sammen skaber grønne løsninger, der er flotte at se på og nemme at holde. Arbejdet udføres altid højest professionelt lige fra såning af græsplæne til beplantning af buske, træer og spændende planter.

Gode råd fra din planteskole

Det er ikke altid nemt som have- eller anlægsejer at vide, hvornår og hvad man skal plante for at få det bedste resultat. På vores planteskole har vi udelukkende dygtige og motiverede fagfolk, som har lyst og viden til at dele ud af gode råd til haven. Vores interesse for den enkelte opgave bliver kun større af, at kunden er interesseret og spørgelysten. Sammen finder vi de bedste løsninger direkte fra vores planteskole til dit anlæg.

Planteskole i nærheden af Grenå og Ebeltoft

Bor du i Grenå, Ebeltoft eller et andet sted på Djursland, har du altid en kompetent planteskole i baghaven. Fra vores centrale placering i Trustrup, mellem Ebeltoft og Grenå, betjener vi kunder i hele Djursland. Med vores moderne maskinpark er vi klar til alle udfordringer. Kontakt vores planteskole og hør mere om, hvordan vi kan skabe skønhed i din have.

Historien bag planteskolen

Et familieforetagende gennem 60 år

Planteskolen blev grundlagt af Preben Frey i 1959. Produktionen var primært roser og hækplanter. Få år senere startede birkeproduktionen med hængebirk som speciale. Igennem 60 år blev sortimentet udvidet, så der i dag laves 30 forskellige birkesorter, som sælges engro. Sideløbende engrosalget, har vi også detailsalg, hvor der dagligt betjenes kirkegraver og havefolk fra hele Djursland. I 1993 var der generationsskifte. Så i dag ejes det af sønnen Bent Frey, som også driver planteskolen.

Overtagelse af Anlægsgartneren Ebeltoft

Den 1. april 2010 overtog Bent Frey Anlægsgartneren Ebeltoft, som beskæftiger sig med alt inden for haveanlæg.
Afdelingen består af et faguddannet, kreativ tænkende team. Som er positive over for en hver opgave. Anlægsgartneren har gennem 35 år opbygget et stort erfaringsgrundlag gennem tæt samarbejde med vore kunder.
Vi rådgiver vedrørende materialer til udformning af beplantning og belægning, som passer til den enkelte kunde. Med vore stabile medarbejdere og produktionskapacitet er vi også gearet til af tage os af større specialopgaver.